30. marts 2008
 
TOTAL STRESS
om den totale træningsbyrde ved løb
 
Aldrig har der været så mange løbere på gaden som i dag. Måske er det fordi de er stressede. Måske er det fordi det er forår. Her er et eksempel på hvor stresset man kan blive af at løbetræne og hvordan man kan få overblik over ens samlede træningsbyrde og undgå overtræning.
 
Det var dengang jeg deltog i min første træningslejr. Aldrig havde jeg trænet så hårdt! Jeg var bare totalt mørbanket og måtte efter få dage have fysioterapi både morgen og aften!
Men resultatet udeblev da heller ikke. Kort tid efter satte jeg dansk rekord i WM i terrænløb. Aldrig havde en dansker nemlig været så lang tid efter en vinder!
Jeg har siden undskyldt mig med, at det ikke var helt så let at regne den ud! Dengang tilbage i 80'erne. Vi havde jo hverken computere, pulsmålere eller diverse træningsloggere. Vores mest moderne udstyr var to cykler med kilometertællere, til at opmåle vores ruter. Og så selvfølgelig vores stopure!
 
Nej, jeg må indrømme, at jeg nok ikke helt havde tjek på hvor meget jeg stressede min krop. Altså hvor stor min totale træningsbyrde egentligt var, hvor meget jeg var vant til at træne og hvad der var optimalt for mig at træne.
Det er nu heller ikke helt let at have styr på, for det drejer sig jo ikke blot om et antal km, men i højere grad om hvor lang tid og med hvilken styrke man har stresset sin krop. Altså et spørgsmål om at vægte træningen efter hvor intensiv den er. Og hvordan skulle man kunne gøre det?
Jack Daniels (Runner's World: "World's Best Running Coach") foreslår at man giver træningen karakter efter hvor intensiv den er, f.eks. 1 point pr. min ved max puls, 0,6 point pr. min ved 90% og 0,25 point pr. min ved 75% af max puls. Daniels' eliteprogram topper med 160 point om ugen og en typisk amerikansk professionel atlet som f. eks. Ryan Hall (vinderen af den amerikanske OL-udtagelse på maraton i 2:09:02) scorer ca. 175 point om ugen ved i alt at løbe 120 miles på ca. 12 timer (10% ved max puls og 90% ved 70% af max).
 
Jeg har aldrig været en flittig pulsmåler, men ved hjælp af Daniels' formularer kan intensiteten også findes som en funktion af løbehastigheden og hvis der er noget min træningsdagbog er fuld af så er det netop den slags data. Jeg prøver derfor at regne baglæns for at blive klog af skade.
Jeg finder ud af at det tog mig ca. fem år at komme op over 120 point om ugen. Da jeg var bedst scorede jeg 160 -180 point om ugen og i dag scorer jeg ca. 140 point om ugen.
Jeg kan nu se, at jeg på min første træningslejr scorede over 200 point på en uge. Det var en fejl!
Siden har jeg godt nok flere gange været tæt på de 200 point, men jeg mener alligevel ikke helt, at jeg har gentaget den samme fejl.
Heldigvis! For som min kære træner (tidligere landstræner cand. scient. Henrik B. Larsen) så ofte sagde: "Der findes kloge løbere og dumme løbere. De dumme begår fejl og gentager dem igen og igen. De kloge løbere begår også fejl, men de gentager dem ikke". Og jeg tror, at hvis der findes noget værre end at tabe, så skulle det da lige være at dumme sig!
 
Peder Troldborg
It's hard to go easy