LØBE LØVE LOVE
I AMSTERDAM
I love running and sightseeing! Eller sagt på en anden måde, jeg elsker, at løbe sightseeing i en storby, som nu Amsterdam. Bare ud af døren og ind i flowet, hvor det ene skridt tager det andet og tankerne løber løbsk.
 
Det meste af sightseeingen i vores vinterferie foregik ellers gående. Det var Kalle og jeg på slæb efter madam 1, 2 og 3 alias storesøster Nanna, hendes veninde Bjørg og ikke mindst mor Jytte som begejstrede viste vej, ad kanaler og broer, frem og tilbage fra side til side. Der var nok at se på, i alle farver, +50 grå og tulipaner mest de røde!
Egentlig var det meningen, at vi skulle stå på skøjter på kanalerne, men det var vinteren ikke til i år. I stedet fandt vi en skøjtebane på Museumplein, I amsterdam. Fornemmelsen af fart var dog ikke helt den jeg huskede fra min barndom. På skøjter var der ingen flow at finde og jeg tænkte, klimaet er tø og polerne smelter, mens jeg bliver ældre og gradvist fryser til is, stiv som en pind, Ice Amsterdam!
 
Morgenløbeturen i mit eget tempo føltes mere flydende, hastigheden og varigheden ligegyldig. Her og nu er det processen det handler om. Det er bevidsthedstilstanden i nuet, fjernt fra smerten og stivheden i det gamle udpinte kød, det drejer sig om. Løbeturen bliver til en tanketur, en løvetur eller en lovetur. I love Amstel, at falde ind i flowet af cyklister langs floden eller havnen. Unge og gamle uden styrthjelme på rustne cykler med børn eller kærester på bagagebærer på vej til arbejde eller væk fra virkeligheden. I love Amsterdam!
Jeg runder Nemo, silhuetten af et gammelt skrog, mærkeligt livsbekræftende, og Piet Hein kajen ad trapper og broer til Sumatrakajen og tilbage igen, kaj efter kaj langs Central Stations myldretid og vrimmel. Jeg krydser kanalen Singel og rundt om hjørnet, slagterbutikken med kød på disken, skimter hotelskiltet og stopper uret, tjekker pulsmåleren mens jeg griber om håndtaget til hotellets bagdør og løber hovedkulds ind i noget lyserødt kød, læderstropper og pisk. Pulsen gør et ekstra hop. Det var den forkerte dør. Det var døren før hotellets, jeg var ramlet ind af.
What a mis-take!
Foran mig stod i fuld udrustning, og det var kun ganske lidt, i læder med pisk og med et kæmpe smil til godmorgen, Madame Red Light Amsterdam!
 
Av for en lovetur!
Peder Troldborg, februar 2015
 
 
 
Musik: Roxanne, George Michael