HUNDELIV
 
I timevis har hunden siddet ved mit skrivebord, kedet sin røv i laser
og været statist i et hundekor af smarte standardiserede fraser.
I et flygtigt øjeblik drømt sig tilbage til før den blev stor
og glemt alt om kultiveret levevis i en hundesnor.
En mental strøgfetur i en vesterhavsstorm,
var det nærmeste hundehovedet kom på en brainstorm.
 
Men så blir det løbetid igen. Det er firmahalsbåndet der strammer.
Fyraften! Der er løbepas og en indre jagthund der glammer.
Ud i trafikken og rase ud på sin hjemvej
og i et hundekapløb ryste svinehunden af sig,
som jagende, halsende deltager i den daglige pendel,
at ankomme som blød skødehund til sin egen hundekennel.
 
Hjem til hverdagscentrifugen, hvor det hele sejler.
Det er sgu hårdt, at være blød hund i den daglige spil kegler.
Når hundeslagsmålet i yngelplejen så endelig forstummer
blir det omsider tid til en vagthundeslummer
og sådan slutter dagens typiske log,
for nothing but a hound dog.
 
Og en ny dag kan begynde!
RENDEMASKE
 
Det var anden gang den samme dag, at jeg mødte den samme mand med den samme hund, der var ude at gå tur. Han så undrende på mig, som om han ville spørge: "Sig mig en gang, løber du to gange om dagen"? Hvilket jeg rent faktisk gjorde og jeg tænkte, at det jo egentlig også er ret ualmindeligt, men hvorfor i grunden? Jeg var jo så at sige også blot ude at lufte hunden, den indre vovse, hvorfor skulle det være mere mærkeligt end at gå med den i en snor?
 
Peder Troldborg